Muldvarper

Muldvarpen (Talpa europaea) findes de fleste steder i Danmark - Bornholm, Møn, Samsø og flere mindre øer er dog gået fri - og den er et af de mere særprægede dyr i vor fauna. På grund af sit sorte dæmoniske ydre og sin underjordiske levevis har den spillet en rolle for folketroen og -medicinen. Skulle man f.eks. se spøgelser ved højlys dag, var det muldvarpeblod, som skulle smøres over øjnene!

	Foto:Jens Lodal Voksen muldvarp. Størrelse ca. 15 cm.

Muldvarpen hører, ligesom pindsvinet og spidsmusene, til gruppen insektædere. Tilpasningen til den specielle underjordiske levevis viser sig blandt andet i kropsformen, i de skovlformede forlemmer og i de små øjne, der er helt skjult af pelsen og antagelig kun kan skelne lys fra mørke. Af andre sanser er lugtesansen veludviklet, ligesom følesansen spiller en stor rolle for muldvarpen. Hovedføden er regnorme, men muldvarpen fortærer også store mængder insektlarver.

Muldvarpen tilbringer langt den meste tid under jorden, dels med at afsøge gangsystemet for bytte, dels med at grave nye gange. Begge køn har sove- og hvilereder, der ligesom ynglereder kan være anbragt dybt nede i jorden eller i et muldskud, som er betydeligt større end de øvrige. Muldvarpen får ét kuld unger om året - normalt allerførst på sommeren. Kuldstørrelsen kan variere en del, men i gennemsnit får hver hun 4 unger. Sidst på sommeren og først på efteråret forlader de unge muldvarpe moderens gangsystem og vandrer rundt for at etablere sig i hver sit selvstændige gangsystem. 

Muldvarpen kan forvolde skade ved sin gravende virksomhed. Er der mange muldskud, kan det forringe græsning og grønthøstning til ensilage, og jorden fra muldskud kan også forvolde skader på landbrugsmaskiner. Muldvarpen skader ikke planter ved at gnave i dem eller fortære dem, men af og til kan den presse planter op. Også i haver kan muldvarpen være generende.

Muldvarpen kan dog også gøre nytte med sin graveaktivitet, fordi gangene skaber en bedre gennemluftning af jorden. Af samme årsag er det i skove værdifuldt, at muldvarpen ikke bekæmpes, bortset fra i et smalt bælte langs skovens yderkant op mod dyrkede marker.

Ifølge "Lov om bekæmpelse af muldvarpe og mosegrise" (Lov nr. 848 af 20. december 1989) kan kommunerne varetage bekæmpelse af muldvarpe og mosegrise. Kommunerne kan finansiere bekæmpelsen ved en betaling, der opkræves hos ejerne af de ejendomme, hvorpå bekæmpelsen foretages. I denne lov er der ikke som i den tidligere muldvarpelov fra 1967 nogen bestemmelse om, at landbrugsministeren eller andre ministre kan pålægge en kommune at foretage en bekæmpelse af muldvarpe (eller mosegrise). Det er derfor en frivillig sag for den enkelte kommune, om man vil gøre noget for at bekæmpe disse dyr.

Der er ikke egentlige giftmidler på markedet til brug for private haveejere. I erhvervsmæssig sammenhæng kan muldvarpe bekæmpes ved hjælp af giftgas-pellets. De kan nedlægges i gangene ved hjælp af et specielt rør og udvikler, når de optager fugtighed fra jorden, den meget giftige luftart phosphorbrinte. De har vist sig at være ret effektive over for muldvarpe, men de er i gruppen af ”meget giftige” bekæmpelsesmidler og må derfor kun indkøbes og anvendes af personer, der har gennemgået et særligt kursus arrangeret af Statens Skadedyrlaboratorium. Af sikkerhedsmæssige årsager må disse pellets ikke nedlægges i gangsystemer nærmere end 10 meter fra bygninger, hvor dyr eller mennesker kan opholde sig. Jordtemperaturen skal være 5°C eller mere, for at disse pellets er tilstrækkeligt effektive, hvorfor de ikke kan anvendes om vinteren.

Da der sjældent er mere end 10-12 muldvarpe pr. ha, medmindre det drejer sig om hunner med unger, er muldvarpesakse velegnede til haver og andre mindre arealer.

Muldvarpe er normalt ikke svære at fange i sakse, som kan købes hos isenkræmmere og i forretninger med haveartikler. Ved at stikke en pind eller en stok ned i jorden i eller ved siden af et frisk skud findes muldvarpens gang. Med en planteske graves et hul ned til gangen netop så stort, at der er plads til at anbringe saksen, efter at hullet er renset for eventuel løs jord. Saksen stilles således, at muldvarpen støder mod udløserpladen, når den passerer gennem gangen. Udløserpladen skal anbringes således, at det kræver mindst mulig påvirkning at få fælden til at smække.

Nogle ”muldvarpejægere” foretrækker at lade saksen stå frit i hullet med en spand eller en urtepotte over. Dette kan dog være besværligt, selv når man blot skal sætte et ringe antal sakse. Det er lige så effektivt at gendanne gangen omkring saksen med f.eks. en græstørv eller lidt fast sammenhængende jord oven på saksen som vist på tegningen. Har man aldrig før prøvet at fange muldvarpe med saks, må man ofte regne med at skulle øve sig lidt, inden det lykkes.

Uanset metode kan man ved bekæmpelse i august og september, når de unge muldvarpe vandrer omkring, ofte opleve, at et bekæmpet areal hurtigt invaderes af andre muldvarpe.

 

 

	Tegning: John Buch Sådan sættes saksen!